THE WHITEHOUSE CAFE

WPN er stolte af at kunne præsentere iværksætteri & ungdom at its finest. 

Mød Emma Sofie Whitehouse, som er kommet på Samsø og i Nordby siden hun var 11 år. Nu er hun 18 og åbner sin første pop-up café hos os i Nordby. 

I Kristi Himmelfartsferien vil Emmas smittende smil og talenter i køkkenet pryde WPN og hun glæder sig til at forkæle jer med sandwiches, nachos, cookies, croissanter, kaffe og meget mere.

Åbningstiderne er: 
Tors-fre-lør : 9-20
Søn: 9-14

KAFFE OG KONTOR - KOM OG ARBEJD

Vi har altid elsket at lege kontor. Og vi har næsten altid elsket kaffe. Derfor: Vi åbner op for Kaffe & Kontor” i WPN 👩💻🙋♂️☕️🎧📰📚✏️🎵Onsdag d. 2. maj kl. 9 til hvad end, der virker for folk. I kan vel nok passe biksen, mens vi henter børn #kaffeogkontor #wpn #workplaynordby#workaway #kaffe #shopping #visitsamsoe #nordby

CPH:DOX KOMMER TIL SAMSØ

For første gang på Samsø: Work.Play.Nordby og CPH:DOX præsenterer “DOEL" - en skæv og bittersød stemningsrapport fra en landsby i udkants-Europa, hvor de sidste 26 beboere holder fanen højt.

Doel er et poetisk og tragikomisk portræt af den belgiske landsby Doel. Der bor 26 mennesker og de har ikke tænkt sig at flytte nogen steder. Heller ikke selvom alle andre har travlt med at fortælle dem, hvor håbløs deres elskede spøgelsesby er: Vandaliseret, forfalden og et ironisk rejsemål for urban explorers, bilnørder og hollandske techno ravere. Doel er klemt inde mellem en industrihavn og et atomkraftværk, og siden 1960'erne har regeringen i globaliseringens navn villet jævne byen med jorden for at skaffe plads til en containerpark. Skolen, butikkerne og selv kirken er blevet lukket, og de fleste huse er forladte, smadrede eller faldet fra hinanden. Alligevel giver de sidste indbyggere ikke op.

Den selvlærte danske filmskaber Frederik Sølbergs morsomme, skæve, og slow-cinematiske stemningsrapport fra udkants-Europa, er et portræt af en belgisk spøgelsesby og dens 26 stædige indbyggere, der forsøger at holde fast i drømmen om, at deres by er en by og deres hjem er et hjem.

Til visningen i Samsø Bio d. 21/4 åbner Frederik Sølberg aftenen med en introduktion til sin film, og der vil efterfølgende være mulighed for at stille spørgsmål og få yderligere indsigt i den skæve og poetiske film.

Filmens trailer ses her: https://vimeo.com/258164423

Få her en lille forsmag med et interview med Frederik Sølberg om filmen i EKKO: http://www.ekkofilm.dk/artikler/det-langsommes-aestetik/


Book billetter her: http://www.samsobio.dk/cinema/movie/17984

SAMARBEJDSPARTNERE: